Vælg en side

FAQ

Velkommen til FAQ - spørgsmål og svar!

Her finder du svar på en række af de spørgsmål vi ofte hører, når vi kontaktes eller holder foredrag eller workshops rundt i landet om ophavsret og Creative Commons.

Hvad må man med et CC materiale?

Helt generelt kan man sige om et værk, uanset hvilken licens, der er valgt, at enhver Creative Commons licens giver dig ret til at:

  • kopiere værket (downloade en kopi af værket på din computer)
  • distribuere værket (fx sende det til elever, dele med kolleger eller hvor og til hvem du ellers har lyst)
  • vise værket offentligt (fx på klassen, til forældremøder, ude ved vejen etc.)
  • fremvise det digitalt (fx i klassens kanal, på Skoleblogs, på læringsplatformen, en hangout etc.)
  • ændre format (fx brænde det på en cd eller dvd eller ændre værket til et format, der kan afspilles på andet udstyr)

Enhver Creative Commons licens:

  • dækker hele verden (så vi kan sidde i Danmark og hente fra alle hylder)
  • er gyldig lige så længe som værket er beskyttet af ophavsret (Creative Commons licensen udløber fx når værkets ophavsret forældes)
  • kan ikke kaldes tilbage (så hvad du først har hentet under en Creative Commons licens, vil du altid kunne beholde under denne licens)
  • er ikke eksklusiv (så mulighederne er uendelige og gælder for alle)

Disse forhold gælder uanset hvilken licens, der følger værket. Er det ikke fint?

Hvorfor skal jeg lære om Creative Commons?

Der kan være mange grunde til at lære Creative Commons at kende. Den umiddelbare grund er, at alt hvad du gør eller opfordrer til i skolen som udgangspunkt er ulovligt, hvis det omfatter brug af materialer, som I ikke har fået lov til at bruge. Typisk krænker vi ophavsretten, når vi beder eleverne lave en besvarelse, eller når vi laver vores undervisningsmaterialer af de ting vi foretrækker – men sådan behøver det ikke at være, og det kan Creative Commons være med til at rette op på.

Du skal lære Creative Commons at kende, fordi det er det eneste sikre værktøj til at lave en juridisk holdbar og samtidig menneskelig forstålig aftale mellem dig, der ønsker at bruge en anden persons indhold og personen, der har skabt det. Aftalen laver ophavsmanden og viser sådan set bare med en licens, at her er et indhold og en tilhørende aftale – vil du have indholdet skal du også overholde aftalen.

Ingen andre former for aftaler giver dig de samme skolevenlige vilkår og muligheder. Ingen andre aftaler rummer muligheden for at du kan kopiere, sprede, gengive, offentliggøre, bearbejde og ændre et værk, sådan som en Creative Commons-aftale gør.

Intet andet aftalesystem kan læres på fem minutter og intet andet aftalesystem end Creative Commons licenser kan bryste sig af at være anvendt på over 1,5 milliarder medier.

Creative Commons kan også hjælpe dig med at dele dine ting, og samtidig blive krediteret for det.

 

Hvordan laver jeg en korrekt kildeangivelse?

Når du henter indhold under en Creative Commons, har du også accepteret en aftale mellem dig og ophavsmanden, nemlig at du laver en korrekt kreditering. Det er simpelthen afgørende for, at du må bruge indholdet.

En komplet kildeangivelse indeholder 6 ting:

  • Værkets navn (og et link til værket)
  • Ophavsmandens navn eller brugernavn (og et link til vedkommendes profil)
  • Creative Commons licensen (og et link til licens-siden)

En korrekt kildeangivelse kan dog “nøjes” med 4 ting:

  • Værkets navn (og et link til værket)
  • Ophavsmandens navn eller brugernavn
  • Creative Commons licensen

En holdbar kildeangivelse kan klare sig med de tre oplysninger:

  • Et link til værket
  • Ophavsmandens navn eller brugernavn
  • Creative Commons licensen

En anden holdbar kildeangivelse kan klare sig med de tre oplysninger uden link:

  • Værkets navn
  • Ophavsmandens navn eller brugernavn
  • Creative Commons licensen

En dårlig kildeangivelse kan være:

  • At undlade at angive Creative Commons licensen, der følger med værket
  • At skrive Google, Flickr, Wikipedia eller lignende som ophavsmand
  • At skrive Google som navnet på siden hvor værket er hentet fra

En rigtig dårlig kildeangivelse er:

  • ingen kildeangivelse overhovedet

Både en dårlig og rigtig dårlig kildeangivelse krænker ophavsretten, og der vil derfor kunne rejses et erstatningsansvar overfor brugeren, der har brugt værket, til trods for at det egentlig gerne måtte bruges. Det behøver ikke at være ophavsmanden selv, der forfølger en krænkelse, dette kan også ske af fx medlems- eller rettighedsorganisationer.

Hvordan kommer jeg i gang?

Jeg vil anbefale at du starter med at læse lærervejledningen sammen med siderne Hvad er Creative Commons, Sådan krediterer du og sidst Undervisningstips. Derefter kan du sammen med dine elever gå i gang med de materialer og tjenester, der er “begyndervenlige“. Det er fx steder hvor indholdet er lavet klar til jer (Skoletubes ressourcekanaler) og sider hvor indhold er udgivet under meget åbne licenser, (fx Pixabay og Unsplash, der bruger den mest åbne licens, nemlig CC0).

Kan ophavsretten forældes?

Ja. Hvis en person har været død i 70 år efter sit dødsår, er de værker personen måtte have fremstillet som udgangspunkt ikke længere beskyttet af denne eller arvingers ophavsret. (§ 63 Forældelse).

Når ophavsretten forældes bliver værkerne offentligt eje, det der på engelsk kaldes public domain. I Danmark har vi desværre ikke nogle traditioner eller værktøjer til at markere denne forældelse. Det har man i den engelsktalende del af verden med markeringen PD.

Forældelse anno 2017, betyder personer der døde i eller før 1946, nu har været døde i 70 år efter deres dødsår. Vær dog opmærksom på at selv om fx H.C.Andersens eventyr, i deres originale form, er frit tilgængelige, så er nye versioner, fx omskrivninger til et mere nutidigt dansk, regnet som et nyt værk, og dermed er forfatteren til den nye version beskyttet af ophavsretten, hvorfor disse versioner næppe er forældede.

Hvis du er nysgerrig efter at se hvem, der har været død (længe nok) i forhold til forældelse af ophavsretten kan en side som denne på Wikipedia være meget nyttig at starte på.

Er Creative Commons gratis?

Ja. Creative Commons er gratis at bruge for alle. Enhver – også dig – der laver noget, kan selv bestemme om indholdet skal gøres tilgængeligt for andre med en Creative Commons licens.

Der er ingen andre end dig der ejer retten til dit værk, heller ikke med en Creative Commons licens. Du fortæller bare hvad andre må med dit værk.

Creative Commons som organisation er non-profit, og styres af en bestyrelse og en daglig ledelse. Økonomien består af bidrag fra organisationer, virksomheder, foreninger, fonde og private. Kun ansatte i hovedorganisationen arbejder lønnet, mens de mere end 70 lokale afdelinger rundt om i verden arbejder frivilligt. I afdelingen Creative Commons Danmark sidder forlægger og entreprenør Christian Villum som talsmand, advokat Martin von Haller som juridisk ansvarlig og undertegnede Peter Leth som uddannelsesrådgiver.

Læs mere om Creative Commons på hovedsiden .org og på den danske side .dk

CC0 - kildeangivelse eller ej?

CC0-licensen siger, at ophavsmanden ønsker at give afkald på alle sine ophavsrettigheder, og tolkes ofte som at det er ok IKKE at kreditere ophavsmanden. Den danske ophavsret siger i §3 at man skal kildeangive. Så hvem skal man lytte til?

Som udgangspunkt er det ophavsretten vil skal lytte til, men (og nu er det et “tror” og ikke “ved”-svar du læser) at man godt kan undlade kreditering alligevel, fordi samme §3, Stk. 3. siger “Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket”. (Kilde)

Måske kan man sige, at andres brug af et værk under en CC0-licens er en afgrænset brug af værket, og at det derfor godt kan være muligt, at ophavsmanden frafalder sin ret i dette afgrænsede brug. (Det er min teori. Personligt synes jeg at kreditering er en god rutine at have med sig i alt hvad man laver og bruger af indhold).

Hvad er den største CC-fælde mine elever kan gå i?

Den største fælde, hvis man kan kalde det en fælde, er når man henter et cc-materiale, som man derefter bruger uden at kreditere. En CC-licens kræver, at du krediterer værkets navn, cc-licensen, ophavsmanden og et link til kilden, og hvis man ikke overholder den aftale, har man forbrudt sig på en juridisk robust aftales betingelser – og det kan straffes.

Den største misforståelse er derfor, at Creative Commons bare er et stort tag-selv-bord, som man kan bruge, som man har lyst. Det er meget tæt på sandheden, som er, at Creative Commons er et stort tag-selv-bord, hvor du må bruge det meste indhold, som du har lyst, NÅR du samtidig overholder kravene om kreditering.

Hvor finder jeg undervisningsmaterialer om Creative Commons?

Det kan du blandt andet gøre her på denne side “Medier for alle.dk” under Materialer i den øverste menu til læreren.

Her finder du alt hvad du måtte have brug for, udgivet under en Creative Commons licens, så du kan kopiere, dele og tilpasse indholdet som du vil.

Kan man virkelig finde alt under åbne licenser?

Nej. Der er særligt et område, som man ikke vil kunne finde en download-knap og cc-licens ved, og det er der hvor de kommercielle interesser spiller ind: spil-, musik-, forlags- og filmindustrien. Du finder hverken Madonna nyeste album, den seneste James Bond-film, næste sæson af Game of Thrones eller andet i den genre. Til gengæld kan du sagtens finde andre spil, musik, bøger og film, der ER udgivet åbne licenser.

Derudover må man også sige, at det åbne indhold, som findes nu måske primært er skabt af to aktører, nemlig almindelige mennesker, der kan lide at skabe noget, som de gerne vil vise frem, og så organisationer, gallerier, museer, arkiver og biblioteker, der har set digitaliseringen som et redskab til at sikre bevaring og formidling. Det betyder også, at nogle samfundsforhold, kulturer og vidensområder måske ikke kommer lige så tydeligt frem som andre.

I mange år have jeg svært ved at finde billeder af iranske atomanlæg og asiatiske slumkvarterer, men det kan jeg ikke længere bruge som eksempel. Så skal vi opsummere; så er det alt minus Madonna og Bond.

Hvad med frit indhold i fx Skoletubes værktøjer?

Medier bygget ind i Skoletubes værktøjer, fx film- og billedsamlinger i WeVideo, Powtoon m.fl. må bruges frit uden kreditering!

Hvordan kan det så være? Flere af Skoletubes værktøjer har bygget mediesamlinger ind i programmet. Det er fx stjernebiblioteket i WeVideo et eksempel på. Dette indhold er frikøbt af fx WeVideo for at styrke deres program. (Det samme gælder fx også Powtoon). Her er aftalen mellem WeVideo og udbyderen af indholdet, at indholdet må bruges frit, fordi WeVideo har betalt en pose penge. Frit betyder, at WeVideo er garanteret, at hverken de eller vi, der bruger indholdet i WeVideo, kan få problemer med ophavsretten. Faktisk garanterer firmaet Storyblocks, som er indholdsleverandør til WeVideo og Powtoon, at de beskytter firmaerne op til en million dollar, i forhold til tvister af nogen art. Du kan læse betingelsen fra Storyblocks her.)

Så i forhold til alt hvad vi har lært indtil nu om kreditering, så er der altså indhold, hvor kreditering ikke er nødvendig.

Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så kontakt os gerne.

Vil I have et foredrag eller en dag med hands-on omkring Creative Commons, så kontakt os også.

Ring til Peter Leth på 5152 2387.