Vælg en side
Om – Medier for alle

Produceret af

Medier for alle er udviklet af Peter Leth, LærIT.

Alt indhold er cc:by med mindre andet er angivet. Korrekt kildeangivelse – kan du lære her – er “medier for alle cc:by LærIT, www.medierforalle.dk” – linket til krediteringen må meget gerne være mere specifikt, fx til en underside i materialet.

Forstå det sådan, at vi meget gerne vil dele alt, hvad vi laver, men at vi også vil blive forbandet skuffet over ikke at få den rette kreditering og i den forbindelse jo miste muligheden for at andre kan også kan se, at de må bruge og sprede værkerne, som de ønsker.

Dette kit er udarbejdet af Peter Leth ved LærIT, som de sidste 8 år været engageret i spørgsmål om tilgængelighed og pædagogisk frihed i relation til at arbejde med medier i undervisningen. Siden udgivelsen af bogen Creative Commons for alle i 2010, har Peter desuden fungeret som uddannelsesrådgiver for Creative Commons i Danmark.

“Det er afgørende for vores samfund, at vi formår at indgå i fællesskaber, og at vi interagerer på måder, som vi selv og vores omgivelser synes ordentlige. Med Creative Commons har vi et værktøj, der kan være med til at formulere spilleregler for et trygt og godt fællesskab, og på den korte bane får vi desuden foræret adgangen til enorme mængder viden og materialer, som vi kan bruge i skolen og i livet. Derfor er viden om åbne licenser og ophavsret afgørende for, at vi har det godt sammen – også på nettet.”

Foto cc:by-sa Kristina Alexanderson.

Videovejledninger

 

Alle videovejledninger til Medier for alle ligger på Vimeo i dette album.

Alle videovejledninger er udgivet under cc.by LærIT, men videovejledningerne kan ikke downloades. Kreditering “Navn på vejledning cc:by LærIT fra materialet Medier for alle.dk” (Link til medierforalle.dk eller dybere).

Test dig selv

Alle selv-test øvelser ligger i ressourcekanalen Medier for alle på Skoletube. Tilmeld dig kanalen, og du vil have en ressourcekanal af øvelser, som du kan flytte ind i forløb og opgaver, som du ønsker.

Alle selv-test øvelser er lavet i værktøjet H5P på Skoletube. Du kan downloade alle vores øvelser og tilpasse og bygge videre på dem selv, hvis du ønsker det. Se videovejledninger om H5P her.

Alle test-selv øvelser er cc:by LærIT. Kreditering: “Test dig selv cc:by LærIT fra Medierforalle.dk” (Link til medierforalle.dk eller dybere)

Lyst til at prøve? Se fx vores interaktive video nederst på Unsplash

Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål, forslag til rettelser (også gerne stavefejl) eller brug for hjælp til at finde et materiale, så kontakt os gerne. Formålet med Medier for alle er at understrege at der findes en brugbar vej, der ikke kriminaliserer eller begrænser, og den vil vi gerne sikre os at du finder.

Ring til 51 52 23 87 (Peter Leth).

Har du lyst til mere?

Skulle du have forpasset de mange undervisningsmaterialer, som vi har lavet til dig gennem tiden, så tag lige et kig på fx vores materiale CC Passet, hvor du med 5 små opgaver lærer og leger Creative Commons ind med eleverne i en række faglige opgaver.

Eller besøg vores oprindelige ressourcekanal Creative Commons på Skoletube, hvor du finder præsentationer og film, som du og dine elever kan bruge se, når I vil genopfriske CC fra tid til anden.

Vi kan også anbefale, at du ser årsrapporten “State of Creative Commons“. Den er ret lækker og meget god til at få et indblik i den udvikling og tendens i retning af større brug af åbne licenser, som nettet anvender.

Film og bøger

Bog: Creative Commons for alle

Bogen Creative Commons for alle (pdf), henvender sig til lærere i folkeskolen og stiller skarpt på, hvordan vi kan udvikle og understøtte en rig og levende mediekultur i undervisningen. Bogens undertitel “400 millioner nye muligheder for bedre it-didaktik i folkeskolen” røber bogens alder (2011), men mange ting i bogen vil stadig være aktuelle og relevante.

Gennem bogens 150 sider får du i kapitel 1 en vurdering af åbent indholds betydning for vores didaktik og vores elever. Kapitel 2 gennemgår loven om ophavsret. Kapitel 3 gennemgår Creative Commons mens kapitel 4 præsenterer godt 30 steder på nettet med åbne mediesamlinger

Forfatter Peter Leth, Udgivet af webtjenestenen LærIT, Licens: cc:by-nc-sa. Udgivelsesår: 2011.

Bog: Made with Creative Commons

Er du interesseret i at læse om hvordan forretningsmodeller kan indtænke åbne licenser, så er denne bog sikkert lige noget for dig. Bogen, der er skrevet i 2017, af to nøglepersoner hos Creative Commons, Paul Stacey og Sarah Pearson er delt op i to afsnit.

Det første afsnit fokuserer på hvilket samfund vi er i gang med at blive eller bevæge os hen imod, i takt med at fællesskab, stat og markedet er størrelser der ændrer sig, og hvilke mekanismer vi kan forvente os af disse ændringer set i lyset af vores teknologiske og kulturelle muligheder.

Det andet afsnit tager dig, gennem en række cases og interviews, tæt på 24 virksomheder og enkeltpersoner, der lever af eller med åbne licenser. Her kan du blandt andet møde Arduino, SparkFun, Wikimedia og mange flere.

Bogen kan downloades og købes her.

Made with Creative Commons. Paul Stacey and Sarah Pearson. Licens: cc:by-sa. Udgivelsesår 2017.

Film: The internets own boy

Dokumentar fra 2016.

Gribende dokumentar om aktivisten Aaron Schwartz kamp for åbne forhold. En kamp der endte med at koste ham livet.

The film follows the story of programming prodigy and information activist Aaron Swartz. From Swartz’s help in the development of the basic internet protocol RSS to his co-founding of Reddit, his fingerprints are all over the internet. But it was Swartz’s groundbreaking work in social justice and political organizing combined with his aggressive approach to information access that ensnared him in a two-year legal nightmare. It was a battle that ended with the taking of his own life at the age of 26. Aaron’s story touched a nerve with people far beyond the online communities in which he was a celebrity. This film is a personal story about what we lose when we are tone deaf about technology and its relationship to our civil liberties. (Kilde)

Film: Good copy bad copy

Dokumentar af blandt andre Henrik Moltke (tidligere Public Lead i Creative Commons Danmark). Denne film var måske min første store aha-oplevelse, til at forstå hvor mange problemer ophavsret og digital kreativitet kan skabe for hinanden.

Udgivelsesår: 2013.