Vælg en side

Opgaver

På denne side finder du en oversigt over alle de opgaver og forslag til aktiviteter, som vi har beskrevet gennem de to lærervejledninger; for begyndere og for øvede.

Siden her er lavet for, at du kan få overblik over alle de forslag til aktiviteter, som vi har til dig, og sådan at du kan finde de rette opgaver til dine elever.

Du læser siden sådan, at opgaver til begyndere kommer først og derefter kommer et afsnit med opgaver til de øvede.

Forberedelse

Vi anbefaler at du har en kanal til din klasse inden at du stiller eleverne nogle opgaver.

Det er nemt at oprette en kanal til din klasse. Klik her på det orange ord, så kan du se hvordan du gør. Det tager to minutter.

Klassens kanal er centrum for de besvarelser og opgaver I skal arbejde med i rigtig mange af opgaverne.

Opgaver til begyndere

Oversigt Begynderopgaver

Ressourcekanaler

Opgave. Min første ressourcekanal.

Opgaven har til formål at lære eleven at kunne finde og tilmelde sig en ressourcekanal, samt at kunne indsætte et materiale fra kanalen i fx en præsentation i Slidemaker på Skoletube.

Det at kunne tilmelde sig en ressourcekanal, kan du efterfølgende nyde godt af i rigtig mange situationer, fx kan du herunder se hvilke forløb på Skoletubeguide.dk som direkte tager afsæt i disse mediesamlinger.

Varighed: 45 minutter.

 

Undervisningsforløb med ressourcekanaler

Herunder er en samling af forløb fra Skoletubeguide.dk som direkte anvender ressourcekanaler som en del af forløbet og som en del af det materiale eleverne skal arbejde med.

 

Pixabay

Den første opgave på nettet med at hente billeder er til siden Pixabay.

Opgave. Mit første download 

Opgaven går ganske enkelt ud på at eleven skal søge sig frem til et billede med et dansk søgeord. Billedet hentes og bruges i en præsentation, fx Slidemaker på Skoletube.

Varighed: 45 minutter.

Unsplash

Opgave: My first picture

Opgaven My first picture handler om at gøre eleverne bevidste om brugen af engelske søgeord på engelske sider. Eleverne lærer at bruge Unsplash i forhold til at kunne finde, hente og kreditere. Opgaven vil derfor give et stabilt grundlag for, at I kan anvende Unsplash i undervisningen derefter.

Varighed: 45 minutter.

Test dig selv: Unsplash

Denne test giver en kort præsentation sammen med nogle simple spørgsmål. Til sidst kan seeren gå videre til Unsplash og prøve det man har lært.

Varighed: 20 minutter.

Silkeborg Kommunes billedsamling

Opgave: Billeder fra Silkeborg

Opgven har til formål at lære eleverne at hente, bruge og kreditere fra en billedsamling, hvor de har fået lov til at færdes og bruge løs, når blot billederne krediteres.

Opgaven Billeder fra Silkeborg er god til at finde hverdagsbilleder, som kan starte en samtale om hvor vi bor og hvordan en by eller Danmark i det hele taget ser ud.

Varighed: 45 minutter.

 

Opgaver til øvede

Udlært som begynder?

Inden du skal gå i gang med Creative Commons fire betingelser og en træning i at kildeangive i alverdens opgaver og besvarelser, så start lige med at høste de lavthængende frugter fra begynder-forløbene; 1) er der ressourcekanaler, du kan bruge i din undervisning, hvorfor så ikke starte der, 2) vil du alligevel bruge nogle af de værktøjer, der har smart import af cc-licenserede billeder, hvorfor så ikke lige gå til “Brug” og vis eleverne hvordan de henter og krediterer i værktøjet, som I arbejder med, og 3) kender dine elever Pixabay og Unsplash, for ellers er det måske et godt sted at få dem gjort bekendt med.

Først når behovet for materialer, informationer og medier er der, skal du tage fat i eleverne, og lære dem Creative Commons licenser, nyttige mediesamlinger og de logiske spilleregler omkring kreditering.

Creative Commons

Opgave. Forklar Creative Commons med en tegneserie

Enkel opgave om Creative Commons. Eleverne ser en film, der forklarer og gennemgår Creative Commons, hvorefter de gennem en tegneserie, som de nemt kan remixe, skal forklare og beskrive de samme oplysninger.

Varighed: 45 minutter.

Test dig selv. Om Creative Commons

På siden her, kan du se en oversigt over de tests, som du og dine elever kan afprøve omkring Creative Commons.

Varighed: 5-10 minutter.

Kreditering med Padlet

Test sig selv: Kreditering.
Denne interaktive video, giver dig en række opgaver, som du skal løse mens du ser filmen.
Filmen er god at se sammen med forløbet Brug.

Varighed: 10 minutter

Opgave. Kreditering med Padlet.
Denne opgave er en ren kopi af videovejledningen til Padlet, så man skal blot se filmen og lade en i klassen oprette en Padlet som lægges i klassens kanal – så er I i gang.

Varighed: 30 minutter

Værktøjer med CC-import

Skoletube har fire værktøjer, der utroligt nemt kan sikre at eleven har et lovligt materiale at arbejde med. Det er tegneserieværktøjet Pixton, film- og præsentationsværktøjet PowToon, tidslinjer med Tiki-Toki og debat- og fremlægningsværktøjet VoiceThread.

Hvis du har opgaver, der kan bruge et af disse værktøjer, kan du med fordel lære dine elever denne funktion. Se siden Smarte værktøjer og rul ned og vis eleverne hvordan de importerer og krediterer i det valgte program.

Opgave: Smart CC-import i Pixton

I denne opgave kan du med to videovejledninger guide dine elever til at udnytte Pixtons indbyggede CC-import, OG lære dem hvordan de forfiner deres kreditering til sidst. Værktøjet giver jeres tegneserier et helt nyt rum for fortællinger, som I kan have glæde af i mange fag.

Varighed: 45 minutter.