Vælg en side

Flickr Commons

Licens

Public Domain

Brugervenlighed

Øvet

Antal

mange

Flickr Commons

Flickr Commons har ikke noget med ordet Creative Commons at gøre. Det kan nærmere oversættes til det offentlige eje på Flickr, og refererer til forældet eller frigivet indhold.

Bag Flickr Commons står en enorm lang række af kulturarvsinstitutioner over hele verden. Se listen her.

Samlingen kan sammenlignes med det europæiske projekt Europeana, blot søsat af Flickr og med udgangspunkt i en række amerikanske organisationer.

Fordelen ved Flickr Commons er at download fungerer ligesom ved alle andre billeder på Flickr. Så hvis man har lært at bruge Flickr er Flickr Commons blot endnu en indgang til materialer.

March, King, April 8, 1968. (PD) Mississippi Dept. of archives and history

Sådan bruger du siden

Du bruger Flickr Commons på samme måde som Flickr.

Forskellen er altså ikke hvordan vi finder og henter materialer, men blot at vi fra Flickr Commons altså har en indgang til en række samlinger udgivet af institutioner, der har en omhyggelig kreditering og beskrivelse på deres medier, og så at billederne som hovedregel er udgivet under Public Domain eller med angivelsen No known copyright restrictions.

Denne betegnelse betyder, at samlingen vurderer, at der ikke kan være ophavsretslig beskyttelse på værket, i hvert fald ikke hvad de har kendskab til.

Sådan krediterer du

Du krediterer fra Flickr Commons på samme måde, som du altid krediterer.

Altså: Værkets navn, licens (kan udelades ved public domain eller ved beskrivelse ingen kendte rettigheder, da de to ikke er en licens), ophavsmand eller samlingens navn og link til kilden.

Det kan være svært at finde alle oplysninger om ældre værker. Det kan man også se her ved siden af. Det kongelige bibliotek har jo ikke taget billedet, men eftersom at de har billedet i deres samling, og ikke kender fotografen, kan man bedst kreditere ved at skrive de oplysninger, man kender, i dette tilfælde at billedet er fra Det kongelige Bibliotek.

Ingeborg Hansen på Landstingets talerstol (PD) Det kongelige Bibliotek på Flickr